Om forfatteren

Jeg har arbejdet med kirkeskat i de sidste 8 år, siden afmeldkirkeskat.dk så dagens lys. Jeg har hjulpet mere end 20.000 mennesker med deres kirkeskat, og løst over 15.000 kundehenvendelser omkring kirkeskat. Jeg ved en del om emnet, og interesserer mig bare generelt for religion og folkekirken.




Pin  

Først og fremmest, kan du altid fortryde din udmeldelse. Hvis du melder dig ud af folkekirken, mister du som hovedregel, retten til kirkelige handlinger. Læs herunder hvad det indebærer, og husk, at du altid kan melde dig ind igen, hvis du fortryder din beslutning.

I denne artikel svarer jeg på, hvad du egentlig får, når du betaler kirkeskat til den danske folkekirke. Kirkeskatten er bredt misforstået, og går til mange andre ting end blot opretholdelse af kirker og præstelønninger.

Kirkeskatten er opdelt i to enheder

  1. Lokalkirkeskatten (ca. 83% af det samlede bidrag), der går til dit sogn, og de ydelser, du som borger kan gøre brug af.
  2. Landskirkeskatten (ca. 17% af det samlede bidrag), der går til forskellige aktiviteter og kulturelle tiltag.

Kirkeskatten udgør ca. 7 milliarder kroner, hvoraf lokalkirkeskatten udgør ca. 5,5 milliarder kroner og landskirkeskatten udgør ca. 1,5 milliarder kroner.

Kirkeskatten går bl.a. til følgende:

  • Gudstjenester – Den sikrer, at der hver søndag, bliver afholdt gudstjeneste i din lokale kirke, som du kan deltage i.
  • Præsternes løn – Der findes ca. 2.100 præster i Danmark. De skal have en løn der financieres med kirkeskatten.
  • Generel vedligeholdelse af kirker og kirkegård – Som alt andet er der en stor vedligeholdelsesopgave med kirkerne og kirkegårdene. En del af kirkeskatten går hertil.
  • Dåb – Man har mulighed for at få sit barn døbt, hvilket automatisk indmelder barnet i folkekirken. Man behøver ikke selv at være medlem, hvis man ens barn skal døbes – barnet bliver dog meldt ind.
  • Konfirmation – Tilbud om konfirmation samt forberedelse heraf, som man frit kan deltage i.
  • Bryllup – Du har mulighed for at blive gift. For at blive gift, er det minimum den ene part, der skal være medlem. Det er ikke et krav, at begge er.
  • Begravelse eller bisættelse – Når du afgår ved døden, har du mulighed for at bruge kirken som rammer for din begravelse, og dermed have en præst til stede. Er du ikke medlem, kan du få en borgerlig begravelse på et gravsted. Priserne heraf varierer fra gravsted til gravsted, men ligger som hovedregel lidt over priserne på en kirkegård.
  • Personregistrering – Du bidrager til den danske personregistrering, som folkekirken har til opgave at løse. Personregistrering er ikke en religiøs opgave som sådan, men den ligger kirken nær, da der er stor kontakt til folk der bliver født, gift, afgår ved døden mm.
  • Socialt arbejde – Mange kirker giver muligheden for at sognets svageste kan få en hjælpende hånd. Det kan f.eks. være hjælp til ensomme, julehjælp, hjælp til sorgene mm.
  • Kulturelle tiltag – Kirkerne huser mange kulturelle tiltag, der ikke nødvendigvis er religiøse. Dem støtter du med din kirkeskat.

Der er mange grunde til at melde sig ind og ud af folkekirken, og det økonomiske aspekt er ofte en af de vejende årsager. Dog skal man huske på, at selvom kirkeskatten går til mange gode tiltag, forsvinder pengene ikke fra samfundet, når man melder sig ud.

Som oftest går pengene ud i andre gode tiltag såsom øget forbrug og mere moms, der gavner andre ting i samfundet, som vi alle har glæde af.

Kontakt mig gerne, hvis denne artikel har givet anledning til spørgsmål.

 

 


Andre artikler, du måske synes om

Folkekirken og hemmelig adresse
By Betina H. Larsen / april 5, 2022

Folkekirken og hemmelig adresse

Mange danskere ønsker hemmelig adresse og, at CPR registeret ikke videregiver personlige oplysninger til tredjepart. Adskillige danskere ansøger derfor om...

Read More
Er jeg medlem af folkekirken?
By Betina H. Larsen / januar 25, 2022

Er jeg medlem af folkekirken?

Du læser nok dette indlæg, hvis du ikke kender din status på dit medlemsskab af den danske folkekirke. Og med...

Read More
Her er konsekvenserne for dine børn, hvis du melder dig ud af folkekirken
By Betina H. Larsen / januar 19, 2021

Her er konsekvenserne for dine børn, hvis du melder dig ud af folkekirken

Så du påtænker at melde dig ud af folkekirken, men er usikker på konsekvenserne for dig og/eller dine børn? Først...

Read More