Handelsbetingelser
Disse betingelser er skrevet for at beskytte køber og sælger, når der indgås en handel med Afmeldkirkeskat.dk (Herefter “Afmeldkirkeskat”). Dette er gjort ved at opstille en fælles række betingelser, så der ikke er nogen tvivl om, hvordan der handles med hinanden. Samtidig er betingelserne med til at give et fælles grundlag for en god oplevelse og en sikker handel.
Nedenstående betingelser er gældende fra 08/05/19, og kan ændres uden varsel.
Betingelser for ejerskab
Afmeldkirkeskat.dk er ejet og driftet af Kandio Pte. Ltd, og har hjemme i Singapore.
Betingelser for medlemskab af den danske folkekirke
Når du er kunde hos Afmeldkirkeskat bekræfter du samtidig, at du er medlem af den danske folkekirke. Denne information er hele bevæggrunden for at være kunde hos os, og det er den information vi handler på, når vi behandler din udmeldelse.
Hvis du efterfølgende finder ud af, at du ikke er medlem af folkekirken, og dermed har givet os forkerte oplysninger, yder vi ingen returret for vores arbejde, der på det givne tidspunkt allerede vil være udført.
Betingelser for produkt og leverance:
Hos Afmeldkirkeskat køber du et udmeldelsesdokument. Vi har ikke adgang til kirkens registre, og kan ikke registrere din udmeldelse udenom kirken. Det kan variere hvordan kirken ønsker at få din udmeldelse leveret. Det kan ske pr. NemID, Pr. email eller pr. brev.
Af os køber du selve den udfyldte udmeldelsesblanket, sammen med den lettest mulige leverancemetode i dit område.
Betingelser for udmeldelse:
Når du modtager de færdige udmeldelsesdokumenter fra os, skal du selv sende dem videre efter vores anvisninger. Afmeldkirkeskat kan ikke holdes ansvarlig for udmeldelser der ikke er gennemført af kirken, som følge af, at udmeldelsen aldrig blev leveret til kirken i første omgang.
Betingelser for manglende udmeldelse:
Når du har sendt dine udmeldelsesdokumenter til kirken, er det dit eget ansvar at tjekke, at udmeldelsen går igennem. Vi anbefaler, at du tjekker efter 1, 2 og evt. 4 uger, da den lokale præst, der behandler din udmeldelse, godt kan være lang tid om at udmelde dig. Du kan tjekke din medlemsstatus i CPR registeret, og du er velkommen til at kontakte os for hjælp herom. Det er ikke afmeldkirkeskat.dk der fysisk udmelder borgere af folkekirken, og afmeldkirkeskat.dk kan ikke holdes ansvarlig for fejl fra kirkens side.
Kontakt os, hvis du oplever problemer med din udmeldelse, så vi kan hjælpe og vejlede omkring den bedste vej frem.
I yderste nødstilfælde bistår vi vores kunder med klagesager hos kirkeministeriet. Dette er inkl. i vores honorar.
Betingelser for priser:
Vi tager forbehold for fejl i de angivne priser. Afmeldkirkeskat kan til enhver tid ændre de angivne priser.
Betingelser for afbestilling:
Da vi omgående går igang med at udarbejde din bestilling, yder vi ingen mulighed for afbestilling eller returret. Dette er jf. dansk lov omkring service ydelser lavet på specialbestilling.
Betingelser for betaling:
Hos Afmeldkirkeskat tilbyder vi vores kunder at betale på følgende vis:
Online: MobilePay, Dankort, VISA Dankort, Mastercard eller Maestro
Da dit dokument omgående leveres, trækker vi pengene med det samme.
Skulle du ønske at betale på anden vis, bedes du kontakte os.
Der sendes automatisk en kvittering til alle kunder, som bestiller via Afmeldkirkeskat.
Betingelser for: Levering af produkter
Vi leverer som regel dine udmeldelsesdokumenter samme dag. Når du får dem fra os, kommer de med en vejledning til, hvor du skal sende dem hen, samt hvordan du underskriver. Kirken kan dog have noget sagsbehandlingstid. Når sagen er behandlet hos kirken, vil ændringen fremgå i det offentlige register, og blive registreret hos SKAT.
Betingelser for fortrydelsesret:
Da vi generer din bestilling omgående, yder vi ingen fortrydelsesret.
Betingelser for personoplysninger:
Afmeldkirkeskat er ansvarlig for håndteringen af de personoplysninger, der oplyses af vores kunder. Vi behandler alle kundens personoplysninger strengt fortroligt. Vi følger persondataloven, hvilket betyder, at du til enhver tid har ret til at få indsigt i de oplysninger, vi har om dig som kunde. Personlige oplysninger opbevares krypteret. Du kan få adgang til oplysningerne ved at sende en e-mail til os via kontaktsiden. Du kan også få dine oplysninger slettet, hvis du skriver til os herom.
Vi videregiver inden personlige oplysninger til 3. part, men vi bruger Launchr til at analysere statistiske data og aspekter af vores brugeradfærd for at skabe en bedre oplevelse for vores kunder.
Betingelser for e-mail:
Afmeldkirkeskat kan til enhver tid kontakte dig på e-mail i forbindelse med en ordre.
Betingelser for klage:
Du kan selvfølgelig klage direkte til os, men den hurtigste klagevej udenom os, er hos din bank. Hvis du klager direkte til din bank, vil vi modtage en indsigelse mod dit køb. Herefter vil vi blive bedt om at stille en bevisburde eller tilbagebetale dine penge. Du kan også klage til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby. Du kan klage til Center for Klageløsning via www.forbrug.dk.
EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her – http://ec.europa.eu/odr. Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mailadresse [email protected].
Betingelser for lovvalg og værneting:
Alle købsaftaler hos Afmeldkirkeskat indgås på dansk og efter dansk lovgivning. Enhver tvist om køb via Afmeldkirkeskat og om disse betingelser skal indbringes for byretten i København.
Betingelser for log og cookies:
Log-statistik bruges på Afmeldkirkeskat. Vi bruger Google Analytics til at indsamle information, som kan give et statistisk billede af, hvor mange besøgende vi har haft, hvor de kommer fra, hvilken del af hjemmesiden de benytter og meget andet.
Statistikken anvendes til bl.a. at optimere hjemmesiden, dens funktionaliteter og øge brugervenligheden.
Afmeldkirkeskat benytter Google Adwords Conversion til at se, hvor høj en værdi vores betalte reklamer har for os.
Cookies kan blive anvendt, når du besøger Afmeldkirkeskat.
Samarbejdspartnere og services:
Når du handler med Afmeldkirkeskat forstår du samtidig, at vi har sammensat vores portal ved hjælp af kløgtig IT fra os selv, og en række 3. parts leverandører.
Vi bruger følgende services og tjenester:
- Zendesk til at operere vores service henvendelser.
- Penneo til at integrere med NemID
- AWS til at operere vores servere, samt sikker data opbevaring
- Kandio til at kvalitetssikre vores IT personale
- WordPress til at sikre og drifte vores shop.
Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til nogen af ovenstående tjenester, samt hvordan de påvirker dig.
Alle betingelser hos Afmeldkirkeskat er lavet for at undgå misforståelser og sikre en god handel.